Denne mand gør alt for at leve længe og undgå sygdom – som mange andre. Ny viden tyder på, at sund livsstil måske ikke er nok

Hvordan kan vi leve et langt liv og undgå de sygdomme, der rammer de fleste af os, når vi bliver gamle? Kan vi leve så sundt, at vi bliver 100 år? Måske 120, endda 130 år? Det er hovedspørgsmålene inden for forskningsfeltet longevity. Et forskningsfelt, der ifølge eksperter de seneste år har oplevet større popularitet, og som har gjort os klogere på, hvad vi selv kan gøre for at få et langt liv uden skavanker. Longevity er det engelske ord for, hvordan vi kan forlænge vores liv uden at blive syge i vores alderdom. Interessen for et langt liv har altid eksisteret, men udviklingen inden for longevity har gjort det mere aktuelt end nogensinde før at jagte flere gode leveår, fortæller Jesper Eugen-Olsen, der er molekylærbiolog og tidligere forskningsleder ved Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital. Han er i dag direktør i en virksomhed, der forsker i longevity. »Vi har fået nye teknologier, der kan se ind i vores krop og forudsige, om vi risikerer at blive syge senere i vores liv med den livsstil, vi lever lige nu,« siger han. »Det giver os mulighed for at forebygge sygdommene og dermed øge muligheden for, at vi kan leve længere og være friske, når vi bliver ældre.« Også Kaare Christensen, der er forskningsleder på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, fortæller, at vi jagter et langt liv i højere grad end tidligere. »Der er kommet et nyt syn på aldring de seneste årtier. Vi vil ikke længere finde os i at blive gamle, og fokus på forebyggelse af sygdomme er blevet større. Vi har samtidig fået mere viden om, hvordan vi forebygger, og derfor er der kommet en appetit på, at aldring er noget, der skal besejres,« siger han. Spørgsmålet er, hvordan vi besejrer aldring, og om det overhovedet er muligt. Det vender vi tilbage til. I første omgang skal vi ned på celleniveau for at forstå, hvad der sker i kroppen, når vi ældes, så vi ved, hvad vi skal modvirke for at få et langt og godt liv. Kilden til et langt liv findes i vores telomerer Kendskab til, hvad der sker i kroppen, når vi ældes, er et af de områder inden for longevity, vi har fået langt mere viden om de senere år, fortæller Nicklas Brendborg. Han er ph.d.-studerende hos TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, hvor han forsker i aldring, og han var en af de første, der i Danmark satte fokus på, at vi selv kan være med til at forlænge vores liv, da han i 2021 udgav bogen »Gopler ældes baglæns«. Han påpeger, at vi i dag generelt lever længere end tidligere, men at det primært skyldes, at vi er blevet bedre til at bekæmpe sygdomme. Fokusset i hans forskning er, hvordan vi kan strække levealderen endnu længere, og det kræver, at vi sætter ind, før sygdommene rammer. Og her kommer viden om kroppens celler i spil. Det er nemlig vigtigt at kende til kroppens såkaldte telomerer, når vi taler om aldring, forklarer Nicklas Brendborg. Så hvad er telomererne? Vores krop indeholder billioner af celler, og i hver celle findes vores kromosomer, som består af lange dna-strenge. I hver ende af dna-strengene sidder en telomer. Vi ved fra forskning, at personer med korte telomerer har en øget risiko for diverse aldersrelaterede sygdomme, fortæller Nicklas Brendborg. Det gælder derfor om at holde vores telomerer så lange som muligt, hvis vi vil holde os unge i længst mulig tid. »Telomererne er noget af det, vi ved mest om i aldringsforskningen. Men det er komplekst. Vi ved, at korte telomerer øger risikoen for, at vi dør, men vi vil heller ikke have for lange telomerer, for så øges risikoen for at få kræft. Dog kan vi i forsimplet form sige, at korte telomerer er en af de ting, der har stor betydning i aldringsprocessen,« siger Nicklas Brendborg. Vi ved også i dag, hvad der er med til at forkorte dem hurtigt. Det handler om livsstil. En dårlig livsstil betyder, at telomererne bliver forkortet hurtigere, mens en sund livsstil holder dem lange i længere tid, og dermed lever man længere, forklarer Nicklas Brendborg. Så handler det i virkeligheden blot om, at vi skal følge de sundhedsråd, vi kender, og dyrke mere motion, spise sundere og sove bedre for at få et langt liv? En pille, der kan forlænge livet Svaret på spørgsmålet er komplekst, forklarer Nicklas Brendborg. »Aldring er generelt et meget komplekst område. Der er stadig rigtig meget, vi ikke ved. Samtidig får vi hele tiden ny viden om, hvad der sker i kroppen, når vi bliver ældre. Telomererne er én ting, men der sker også mange andre ting på organ- og celleniveau, når vi bliver ældre, og det er svært at sige, hvor man præcist skal slå ind for at modvirke aldring,« siger han. Vi ved dog, at en sund livsstil har positiv effekt på mange af de processer, der sker i kroppen, og derfor er det bedst at begynde med en sund livsstil, hvis man gerne vil leve længere, lyder det. Men livsstil er ikke alt, når det kommer til aldring. »Hvis vi levede fuldstændig perfekt, ville vi stadig blive gamle på et tidspunkt og dø. Samtidig er der også nogle, der lever med en mindre sund livsstil og stadigvæk bliver ældre end de fleste,« siger Nicklas Brendborg. »Vi ved, at livsstil kan forsinke aldring, men den kan ikke forhindre den. Så det interessante spørgsmål for os aldringsforskere er, hvor vi i virkeligheden skal sætte ind for at få et længere liv.« Her kommer vi til et andet aspekt inden for longevity-forskningen. Der forskes nemlig massivt i at finde en pille, der kan forlænge vores liv. Novo Nordisk slankemedicin giver håb Der forskes i flere forskellige former for medicin, som i folkemunde kaldes for »longevity-drugs«. Det mest lovende i øjeblikket er det stof, der hedder rapamycin, forklarer både Jesper Eugen-Olsen og Nicklas Brendborg. »Det er svært at ændre livsstil, og jagten på en magisk pille, der kan udskyde sygdomme og forlænge livet, er derfor i fuld gang. Rapamycin er det allermest hotte inden for longevity i øjeblikket. Når man for eksempel giver det til mus, forbliver de yngre i længere tid og lever også 15 til 20 procent længere,« siger Jesper Eugen-Olsen. For at forstå, hvad rapamycin blandt andet gør i kroppen, skal vi igen have fat i vores telomerer og ned på celleniveau. Når telomererne er blevet så korte, at vores celler stopper med at fungere, bør cellerne begå selvmord, men nogle af dem forbliver i kroppen uden at have en funktion. Disse celler kaldes for zombieceller. Zombiecellerne udskiller inflammatoriske molekyler i vores krop, som gør os syge, og rapamycin hjælper blandt andet med at fjerne disse skadelige molekyler. Det er dog endnu ikke bevist, om rapamycin er livsforlængende hos mennesker, da sådanne studier er dyre og tager årevis at lave. »Men der er blandt andet studier i gang, som ser på, om rapamycin kan hjælpe kvinder med at være fertile i længere tid. Hvis det er tilfældet, betyder det nok, at de ældes langsommere. Man ser også på, om det kan behandle nogle af de aldersbetingede sygdomme, som også vil være tegn på, at det kan forlænge livet,« siger Nicklas Brendborg. Spørgsmålet er, om det virkelig kan passe, at vi kan få en pille, som kan forlænge vores liv. »Det afhænger af, hvem du spørger. Nogle forskere mener, at vi er på tærsklen til at kunne forlænge menneskers liv helt vildt. Men vi er også nogle, som er mere skeptiske, fordi der er så meget om aldringsprocesserne, vi endnu ikke ved,« siger Nicklas Brendborg. Dog er han ikke helt pessimistisk og henviser til Novo Nordisks nye slankeprodukt. »Inden for slankemedicin slog det ene produkt efter det andet også fejl. Det virkede som en joke af et felt. Men nu er den mest værdifulde medicin i verden kommet på markedet. Så man kan godt være skeptisk over for en livsforlængende pille, men der er rigtig meget arbejde i gang. Vi får den nok ikke om fem år, men måske om 15 år,« siger han. Det vigtigste råd Pillen findes ikke endnu, så hvad skal vi gøre nu og her for at få så langt et liv som muligt? Med den viden, vi har i dag, handler det ifølge eksperterne stadigvæk om vores livsstil. »Alle vil have et quickfix, og der er en gren af forskningen, der gerne vil finde noget bestemt, som vi kan spise eller tage som kosttilskud eller gøre for at forsinke aldring. Men det handler i virkeligheden om, at vi skal motionere, sove godt, spise varieret og stoppe med at ryge,« siger Kaare Christensen. De andre eksperter er enige og påpeger, at vi længe har vidst, at en sund livsstil kan give os flere raske leveår, men forskningen i longevity er hele tiden med til at underbygge den viden og gør os konstant klogere på, hvordan livsstil kan forsinke vores aldring. Og måske i fremtiden kan vi få lidt ekstra hjælp. https://www.berlingske.dk/samfund/denne-mand-goer-alt-for-at-leve-laenge-og-undgaa-sygdom-som-mange-andre-ny